Wearables i 2026: et øjebliksbillede

Hvor mange har egentlig en wearable

Det globale marked for wearable-teknologi blev i 2025 opgjort til 92,9 milliarder dollar og ventes mere end at fordoble sig frem mod 2033. Forskningen kobler også vedvarende brug til målbart mere daglig aktivitet, samtidig med at læger og trænere får et klarere billede af de mennesker, de følger.

Hvad folk rent faktisk går med

Smartwatches fører stadig klart, men blodtryks- og glukosemålere viser, at kategorien for længst er vokset ud over fitnesstrackere.

Kilde

Ændrer en wearable rent faktisk dit helbred

Forskningen er mere nuanceret, end reklamerne lyder, men mønstret er tydeligt nok. En systematisk gennemgang af systematiske gennemgange (ja, det findes) på tværs af snesevis af forsøg fandt, at aktivitetstrackere øgede antallet af skridt med i gennemsnit 1.127 om dagen efter fire til seks måneder, med mindre, men vedvarende effekter helt op til fire år efter. En anden gennemgang fra University of South Australia med næsten 400 studier og 164.000 deltagere nåede frem til op til 40 ekstra gåminutter om dagen og et vægttab på gennemsnitligt 1 kg over fem måneder.

Søvnmåling fortæller nogenlunde den samme historie: en reel, men beskeden effekt. En undersøgelse blandt brugere af wearables gennemført over syv år viser, at folk rapporterer større fremskridt på fysisk aktivitet end på søvn og kost. Det er også blevet mere almindeligt at dele data fra sundheds- og træningsapps på sociale medier end for ti år siden. For nogle giver det at dele fremgangen offentligt en ekstra forpligtelse, der hjælper de sunde vaner på vej.

Wearables dukker også op i klinikker og coaching

Skiftet handler ikke kun om den enkelte. I en undersøgelse fra 2026 blandt 2.222 læger verden over svarede 97 %, at de kigger på wearable-data fra patienter i et eller andet omfang, og tilliden til den kliniske værdi er høj. Det, der bremser en dybere integration, er ikke manglende interesse fra lægerne. Ikke et eneste af de adspurgte lande havde en integrationsgrad over 6 %, og det skyldes først og fremmest regler for honorering og huller i arbejdsgangene, ikke tvivl om datakvaliteten.

På patientsiden fandt et studie fra 2025, at 78,4 % af brugerne var villige til at dele deres wearable-data med en behandler. Alligevel er der et tydeligt spring: kun 26,5 % havde faktisk gjort det året før.

Den egentlige udfordring er ikke længere at samle data

Efterhånden som flere får en wearable, flytter udfordringen sig fra at indsamle data til at få mening ud af oplysninger, der ligger spredt over forskellige enheder og platforme. Én person måler sin daglige aktivitet med et Apple Watch, sin søvn med en Oura Ring og går med en Garmin til træning. En anden klient bruger MyFitnessPal til mad og Strava til løbeture. En træner med en fuld trup ender med at skifte mellem flere dashboards bare for at forstå, hvad der sker i holdet. Klinikker kender det samme, for data fra patienten er kun brugbare, når de kan passe ind i en arbejdsgang, der allerede findes.

Den opgave løser selve enheden ikke. Den samler data. En platform til sundhedsanalyse kan samle data fra flere kilder ét sted, så personalet hurtigere opdager forandringer, kan følge tendenser og slipper for at tjekke hver app for sig. Platforme som Sonar Atlas griber det an på den måde og forbinder app- og wearable-data samme sted. Værdien ligger ikke i flere tal på en skærm. Den ligger i data, der er nemmere at tolke og bruge, når der skal træffes en beslutning.